© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Frédéric Rossif | Fransk film- og tv-instruktør Født torsdag den 16. februar 1922 i Cetinje, Montenegro (andre kilder 14/8-1922) Død onsdag den 18. april 1990 i Paris, Frankrig |
Mini-biografi: Frédéric Rossif studerede i Rom fra 1930, men meldte sig til Fremmedlegionen i 1944, familien var blevet dræbt under krigen. Slog sig ned i Paris da krigen sluttede og arbejdede i Club Saint-Germain. Var med i kredsen, der talte kunstnere som bl.a. Ernest Hemingway, Albert Camus og Jean-Paul Sartre. Indledte et samarbejde med filmarkivet La Cinémathèque Française, stod her for avant garde festivalen i Antibes 1949-50. Kom i 1952 til ORTF og var med til at lave La Villa Santo-Sospir, en dokumentarfilm om et hus indrettet af Jean Cocteau og i 1954 Si Versailles m'etait conté, hvori Rossif selv spillede en rolle. Begyndte i slutningen af 1950'erne at skrive manuskripter og instruere egne film med stor succes. Filmen om den spanske borgerkrig Mourir à Madrid fra 1963 modtog årets Jean Vigo-pris og var nomineret til en Academy Award for bedste dokumentarfilm. Flere af Rossifs film fra 1960'erne har musik af komponisten Maurice Jarre. Den eneste ikke-dokumentariske film Rossif lavede, havde den spanske maler Salvador Dali på rollelisten. Sammen med den græske komponist Vangelis skabte Rossif flere dejlige naturfilm som L'Apocalypse des animaux, hvorfra musikstykket "La Petite Fille de la Mer" er blevet en moderne klassiker. |
|