© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Frederik Ludvig Bang Zeuthen | Dansk forfatter og præst Født søndag den 4. august 1805 i Skamby, Fyn Død onsdag den 30. september 1874 i Fredericia |
Mini-biografi: Var søn af en præst, blev i 1822 student i Odense Skole, fulgte familietraditionen og læste teologi, tog embedseksamen i 1826 og virkede derefter en tid som huslærer. Frederik Ludvig Bang Zeuthen fortsatte sine studier, blev i 1832 magister i filosofi på disputatsen De notione modestiæ, imprimis philosophicæ, foretog derefter en længere udlandsrejse i Tyskland samt Italien. Kom hjem i 1834, fik året efter ansættelse som sognepræst i Grimstrup-Aarre i Ribe Amt, ordineredes samme år og blev i 1842 sognepræst i Tømmerup i Holbæk Amt, forflyttedes 1849 til Sorø. Blev i 1854 dr.phil. på afhandlingen Om Ydmyghed og var fra 1860 sognepræst for Fredericias Michaelis menighed samt landsognet Erritsø. Var en stridbar polemiker mod bl.a. Søren Kierkegaard, teologisk påvirket af biskop Mynster samt Grundtvig og blandt filosoffer af tyskeren Friedrich Schelling. Skrev flere mindre artikler og udgav foruden sine afhandlinger, bl.a. For Æstetik og Philosophie, Menneskets moralske Selvstændighed, Et philosophisk Forsøg, Om den christelige Tro i dens Betydning for Verdenshistorien, Afhandlinger til Orientering i den schellingske Verdensbetragtning, Mine første 25 Aar og Min Udenlandsreise i Aarene 1833-34. Var gift med en præstedatter og blev far til 3 sønner samt 2 døtre, heriblandt præsten Frederik Zeuthen og professor Hieronymus Georg Zeuthen. |
|