Mini-biografi: Var søn af sognepræst Frederik Ludvig Bang Zeuthen, gik i den lærde skole i Sorø, fik interessere for matematik, løste konstruktionsopgaver og grundede over vinkelens tredeling. Blev 1857 dimitteret fra Sorø, tog året efter den filosofiske prøve og kastede sig ud i matematikstudierne. Fulgte Ramus' lærebog i den højere matematik og gik til forelæsninger, tog 1862 magistergraden, rejste året efter til Paris og studerede hos professor Michel Chasles. Hieronymus Zeuthen vendte hjem 1864 for at aftjene sin værnepligt i 2. Slesvigske krig, optog derefter sine undersøgelser om systemer af keglesnit, som var påbegyndt i Paris, samlede resultaterne til en doktordisputats, der blev forsvaret 1865. Blev 1870 udnævnt til docent ved Københavns Universitet, til ekstraordinær professor 1883 og 1886 til ordinær professor, gav på Polyteknisk Læreanstalt, det almindelige kursus i højere matematik. Var medlem af konsistorium, redaktør af Tidsskrift for Mathematik, sad i bestyrelsen for Dansk missionsselskab, var medlem af Københavns kirkefonds bestyrelse, af Videnskabernes selskab samt af flere udenlandske videnskabelige selskaber. Udgav bl.a. Keglesnitslceren i Oldtiden, Forelæsninger over Mathematikens Historie, Lehrbuch der abzählenden Methoden der Geometrie og skrev afhandlinger til tidsskrifter i ind- og udland. Zeuthen var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør af 2. og 1. grad af Dannebrog. |