© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Sir Georg Solti f. György Stern | Ungarsk/Britisk pianist og dirigent Født mandag den 21. oktober 1912 i Budapest, Ungarn Død fredag den 5. september 1997 i Antibes, Frankrig |
Mini-biografi: Af en ungarsk-jødisk familie, som under Horthy-regimet i 1930'erne blev presset til at ændre det tyskklingende efternavn Stern til det ungarske Solti. Som 12-årig elev på Franz Liszt Akademiet i Budapest med klaver og direktion som hovedfag. Havde bl.a. Béla Bartók som lærer. Fra 1930 repetitør ved operaer i Ungarn, Østrig og Tyskland og fra 1938 i eksil i Schweiz. Efter krigen musikalsk leder ved Bayerische Staatsoper i München og senere ved operaen i Frankfurt am Main. Fra 1961 og ti år frem musikalsk leder af Covent Garden-operaen i London, som under Solti blev ét af verdens førende operahuse. Tildelt kommandørgraden af den britiske OBE-orden og fik dermed retten til at kalde sig "Sir". Sidste hovedstation i Soltis karriere blev 22 år som chefdirigent for Chicago-symfonikerne, som under ham fra et middelmådigt provinsorkester kom i verdensklasse, og hvor hovedparten af hans mange indspilninger opstod. I årenes løb gæstedirigent ved et stort antal andre orkestre. Den meget selvbevidste Solti blev kendt for en stringent, energisk og livlig direktion. Modtog det største antal grammyer, som nogen musiker har fået og fik Léonie Sonnings musikpris 1991. Ordet Hazatért på gravstenen betyder "Jeg vendte hjem". |
|