| Mini-biografi: Kom i malerlære som 14-årig med ambitioner om at blive kunstmaler og fortsatte 1946-49 på Kunstakademiets forberedelsesskole, hvor han fik Kræsten Iversen og Elof Risebye som lærere. I 1955 fik Kajberg Akademiets sølvmedalje. Menneskefiguren var altid et centralt motiv for hans billeder, dens former er delvist opløst og spændt ud i et felt, mellem det pastost bearbejdede og skitsens spontane streg. Disse yderpoler er ofte bundet sammen af en strøm af tynd, laserende farve, der driver ned over lærredet. Dog var menneskefiguren ikke det egentlige kernepunkt i hans maleri. Dette udgøres først og fremmest af det rent maleriske, og derfor var det snarere arbejdsprocessen, der var den kunstneriske motivation. Her udfoldede Kajberg sig i en ekspressiv malemåde med et grafisk anstrøg, der viser sig, hvor formen er reduceret til linier og understøttes ved fraværet af egentlig rumdybde. Farverne bidrager til at understrege billedernes processuelle karakter. Af hans værker kan nævnes Aften (1951), Model (1953), Flygtning (1958), Stenbjerge (1985), Solfyldte dage (1997). Af udsmykninger lavede han En anden verden (akryl på træfinér i Amager Centret) og Slægten (stiftmosaik på Slagelse Rådhus 1965). |
Sct. Mikkels Kirkegård, Slagelse 2007