© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Gísli Gíslason Brynjúlfsson | Islandsk/Dansk forfatter, digter og filolog Født mandag den 3. september 1827 på Ketilsstaðir, Vellir, Island Død tirsdag den 29. maj 1888 i København |
Mini-biografi: Var søn af en præst, der led druknedøden samme år som sønnen blev født. Gísli Brynjúlfsson blev i 1845 student fra Bessestad Skole, rejste derefter til København for at læse retspraksis og filologi på universitetet, var 1848-74 stipendiarius Arnamagnæanus i København, derefter til 1888 docent i islandsk sprog og litteratur. Var særdeles intelligent og belæst, interesserede sig især for historie, mytologi og sagn, men også for politik og var fanatisk modstander af Jon Sigurðsson. Brynjúlfsson skrev politiske essays, der omhandlede islandsk og dansk politik samt en del udenrigspolitik, skrev fortrinsvis på islandsk, men udgav også individuelle digte på dansk, tysk og engelsk, oversatte tillige digte fra græsk og engelsk til islandsk. Påvirkedes en del af Lord Byron og skrev en del ret sanselige og erotiske digte. Fik i sin levetid udgivet sine digte i antologier samt tidsskrifter og posthumt udkom et udvalg af digtene i bogform. |
|