Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Islandsk forfatter, dramatiker og instruktør

Født fredag den 8. juni 1888 i Álftanes, Gullbringusýsla, Reykjavik, Island
Død lørdag den 5. maj 1945 i København

Mini-biografi: Var søn af en købmand, blev i 1910 student i Reykjavik, rejste til Danmark for at studere filosofi samt litteratur på Københavns Universitet. Begyndte derefter at skrive og debuterede i 1914 med skuespillet Hadda Padda, som siden filmatiseredes, skrev året efter Kongeglimen, begge stykker blev opført på Det Kongelige Teater. Guðmundur Kamban var på et toårigt studieophold i New York, skrev ved hjemkomsten Marmor, et stykke vendt mod offentlig velgørenhed og det moderne fængselsvæsen, der ikke altid gør fangerne til bedre mennesker. I 1920 kom Vi Mordere, 1921 De arabiske Telte, i 1925 Ørkenens Stjerner samt Det sovende Hus. I årene 1930-32 udkom hovedværket, den historiske roman Skálholt, som beskriver bisp Brynjólfur Sveinsson og hans datter Ragnheiður. Kamban virkede som sceneinstruktør på Folketeatret 1922-24 samt Det Kongelige Teater 1931-33. Foretog rejser til London og Paris, var under besættelsen i Berlin i 1943 og modtog økonomisk støtte af nazisterne. Udgav i 1944 Digte fra Islands lyriske Guldalder, der skulle blive det sidste værk. Kamban blev på befrielsesdagen 5. maj, dræbt i sit hjem af danske modstandsmænd. Fik titel af professor i 1934, modtog Emma Bærentzens Legat samt Det Anckerske Legat. Var gift med en datter af maleren Jens Jensen Egeberg.