© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Jørgen Jensen Egeberg | Dansk maler Født søndag den 2. april 1848 i Spettrup, Urlev, Hedensted Død onsdag den 20. september 1922 i Hørsholm |
Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, gik efter almindelig skoletid, i to på Uldum Folkehøjskole ved Vejle, rejste i 1865 til København og gik på Blågård Seminarium. Havde en drøm om at blive kunstmaler, gik på Teknisk Institut, modtog i 1874 en flidspræmie, blev samme år optaget på Kunstakademiet og modtog undervisning til foråret 1880. Jens Jensen Egeberg var portræt-, genre- og landskabsmaler, forenede de tre genrer i altermaleriet til Bredballe Kirke ved at placere Kristus og barnet i et landskab fra Vejle Fjord, Egeberg hentede gerne motiverne til sine landskaber fra omegnen af Vejle og ved Farum sø. Viste sine værker første gang i 1881 på Charlottenborgs Forårsudstilling, deltog her et par gange og var ikke repræsenteret ved andre udstillinger. Var allerede i 1874 blevet ansat som lærer ved Teknisk Skole i København, havde blandt sine elever bl.a. malerne Christian Bang og Mogens Ballin samt grafikeren Jens Lund. Egeberg blev i 1890 udnævnt til overlærer og siden til inspektør. Besøgte i 1892, med offentlig understøttelse, Paris og var 1898 i Stockholm. Var gift med etatsråd F.C. Smidts plejedatter, der var søster til maleren Holger Grønvolds kone. |
|