| Mini-biografi: Var søn af en godsejer, kom ind ved militæret, blev i 1775 sekondløjtnant og 1781 premierløjtnant. Førte 1782 et privat skib til Vestindien og var 1797 chef for fregatten Store Bælt, blev 1788 kaptajnløjtnant. Hans Lindholm blev samme år adjudant hos prins Carl af Hessen, siden generaladjudant, 1794 kongelig jagtkaptajn og to år efter kaptajn. Sluttede efter Slaget på Reden 2. april 1801, sammen med general Ernst Frederik von Walterstorff, våbenstilstanden med Sir Hyde Parkers befuldmægtigede, Lord Nelson og oberst Stewart. Lindholm var taktfuld og diplomatisk og trådte ind som mægler mellem kommandør Olfert Fischer og den stærkt ophidsede Nelson. Udnævntes 1802 til kommandørkaptajn var 1804 chef på orlogsskibet Neptunus, der overførte Christian 7. fra Holsten, 1805 chef for briggen Nidelven og 1807 for linjeskibet Valdemar. Var samme år i Paris for at meddele kejser Napoleon, at englænderne havde erobret den danske flåde. Lindholm fik 1808 titel af kammerherre og blev optaget i den danske adelstand, blev 1810 kommandør, 1814 kontreadmiral og samme år medlem af kommissionen, som var nedsat for at få reduceret søofficerskorpset. Lindholm ydede stor indflydelse hos Frederik VI, modtog Storkorset, blev Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør af Dannebrog. |
Assistens Kirkegård, København 2015