© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Nicolai Harald Adolph Jerichau | Dansk maler Født mandag den 18. august 1851 i København Død onsdag den 6. marts 1878 i Rom, Italien |
Mini-biografi: Faderen var billedhuggeren Jens Adolph Jerichau og moderen malerinden Elisabeth Jerichau Baumann, så der blev stillet store forventninger til sønnens kunstneriske evner. Harald Jerichau modtog tegneundervisning på Christian V. Nielsens private tegneskole og kom derfra på Kunstakademiet. Talentet var der, men nåede måske ikke at udfolde sig helt, Jerichau malede mest landskaber og kystpartier, udstillede bl.a. på Charlottenborg og ved Verdensudstillingen i Paris. Mødte i 1866 sin kusine Marie Kutzner, de forelskede sig voldsomt, men blev mødt af forhindringer og modstand fra forældrene. Harald blev hentet til Rom og fik undervisning af maleren J.A. Benouville, der var direktør for Det franske Akademi i Rom. Rejste de næste år på studierejser til bl.a. Tyrkiet, Grækenland, Danmark og Schweiz, altid ledsaget af sin mor. Skrev hele tiden med sin Marie, fik endelig forældrenes velsignelse og blev viet i Konstantinopel i 1875, men allerede året efter døde Marie i barselsseng og Harald blev ramt af en dyb sorg. For at opmuntre ham bestilte Brygger J.C. Jacobsen et stort maleri Den lydiske slette i nærheden af Sardes, der i dag kan ses på Statens Museum for Kunst. Det blev Harald Jerichaus sidste værk, han døde kort efter af tyfus. |
|