|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Adolf Jerichau  | Dansk billedhugger og professor Født onsdag den 17. april 1816 i Assens, Fyn
Død tirsdag den 24. juli 1883 i Neder Dråby, Jægerspris |
| Mini-biografi: Var på Kunstakademiet 1831-35, blev elev hos Eckersberg og begyndte at modellere hos Freund 1836. Arbejdede fra sommeren 1838, et års tid i Thorvaldsens atelier i Rom. Jens Adolph Jerichaus første arbejder var afhængige af dennes stil, men Herkules og Hebe (1845) fremstod som et helstøbt værk i sin egen ret. Indførte i Panterjægeren (1847-48) et dynamisk bevægelsesmotiv. Disse tidlige hovedværker gav Jerichau et internationalt ry og skabte nogle forventninger, som i de efterfølgende årtier dog kun glimtvis blev indfriet. Var stærkest i det psykologiske studium, som det ses i den gribende gruppe Adam og Eva efter syndefaldet (bronze og marmor 1848-49). Bemærkelsesværdige er Jerichaus mange kvindefremstillinger, der på én gang er kyske og sensuelle: Sovende Høstpige og Badende Piger. Indtagende er børnestatuerne En lille pige med Kattekillinger (marmor 1856), Pige der fodrer Duer (bronze 1860) samt Hvilende dreng med Hund (brændt ler 1860). Af portrætbuster udførte Jerichau H.C. Andersen (bronze 1852), Frederik VII (marmor 1856) og Christian VIII. Nævnes må også døbefontsfigurerne Troens og Haabets engle ved Evighedens Klippe og David (bronze 1861). Arbejdede 1860-71 med H.C. Ørsted-monumentet. I sit formsprog slog Jerichau bro mellem nyklassicismen samt realismen og påvirkede en hel generation af unge billedhuggere. |
|
Solbjerg Parkkirkegård, Frederiksberg 2004