© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hans Christian Koefoed | Dansk maler Født mandag den 16. juli 1849 på Soldatergård, Aaker, Bornholm Død lørdag den 5. november 1921 i Roskilde |
Mini-biografi: Var søn af en premierløjtnant, ville efter skoletiden læse til arkitekt, rejste til København og blev af arkitekt Ferdinand Vilhelm Jensen dimitteret til optagelse på Kunstakademiet. Modtog 1867-69 undervisning på modelskolen og var derefter til 1873 elev hos Carl Bloch. Kendte fra sin barndom den jævnaldrende Michael Ancher og kunne i 1870-71 hjælpe denne ved ankomsten til København. Hans Christian Koefoed hørte til kredsen omkring Laurits Tuxen og var som maler påvirket af Frederik Vermehren samt Carl Bloch. Viste sine værker første gang i 1874 på Charlottenborgs Forårsudstilling, deltog her gennem flere år samt Nordisk Kunstudstilling i København hhv. 1883 og 1888, Verdensudstillingen i Chicago 1893 og Rådhusudstillingen i København 1901. Koefoed fik 1881-83 undervisning på Bonnats skole i Paris, malede i 1886 et landskabsmaleri fra Bretagne, viste heri større frigørelse i form og farve, men evnede dog ikke at befri sig for den traditionelle udtryksform og malede siden portrætter samt landskaber fra Bornholm, Christiansø, Lynæs og fra Nivåegnen. Modtog i 1877 Neuhausens Præmie. Kofoed interesserede sig for spiritisme samt teosofi og dette tog til sidst overhånd over kunsten. |
|