© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Christian Johann Heinrich Heine | Tysk/Fransk digter Født onsdag den 13. december 1797 i Düsseldorf, Tyskland Død søndag den 17. februar 1856 i Paris, Frankrig |
Mini-biografi: Faderen var købmand og da forretningen gik dårligt, blev sønnen sendt til Hamburg, for at bo hos en velhavende onkel, der uden held forsøgte at få nevøen til at gå handelsvejen. Heinrich Heine begyndte i stedet at studere jura ved universiteter i Bonn, Berlin og Göttingen. Tog juridisk embedseksamen i 1825 og konverterede samtidig til Lutheranismen, for at kunne få en akademisk karriere. Der var restriktioner i Tyskland, der formente jøder adgang til dette samt til forskellige andre professioner. HH sagde "- Henrik IV mente Paris var en messe værd, jeg siger Berlin er en prædiken værd", kæmpede alligevel livet igennem mod de urimeligheder han blev budt som tysk jøde. Flyttede i 1931 til Paris og skrev her bøger om det tyske styre, hvilket førte til at de tyske myndigheder bandlyste hans værker. Efter et hemmeligt besøg i Tyskland skrev Heine Et Vintereventyr, om oplevelsen som vennen Karl Marx trykte i sin avis Fremad. Heine er nok mest kendt for sine lyriske digte som er sat i musik af folk som Johannes Brahms, Schubert, Mendelssohn, Strauss og Wagner, men især af Schumann. Mest kendt er måske Ich weiß nicht, was soll es bedeuten (Die Lorelei). Heine blev i Paris resten af sine dage. |
|