© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Helge Dohrmann | Dansk politiker, gruppe- og landsformand Født onsdag den 22. marts 1939 i Anderup, Stepping, Kolding Død tirsdag den 19. september 1989 |
Mini-biografi: Fremskridtspartiet kom 1973 i Folketinget med 28 mandater og Helge Dohrmann var en af de indvalgte. Partiformanden Mogens Glistrup afslørede sig dog snart som højreorienteret ultraliberalist, der afskyede alt demokrati i partiet og det førte til en årelang strid mellem de realpolitiske slappere samt de verdensfjerne strammere omkring Glistrup. Striden afvikledes ofte for åben skærm og var tv-seernes faste underholdning. Ved valget i januar 1984 gik partiet tilbage fra 16 mandater til 6 og Pia Kjærsgaard kom ind som Glistrups suppleant, da han havde mistet sit mandat efter skattedommen. Pia Kjærsgaard blev hurtigt politisk ordfører og dermed partiets politiske leder. Tegnede, sammen med gruppeformand Dohrmann, partiet i en vanskelig periode og Dohrmann blev i 1983 kendt som "Helten fra Rio Bravo" da statsminister Poul Schlüter fangede ham i telefonen sent om aftenen på denne restaurant, hvorefter de fik strikket et forlig sammen. Efter det kaotiske landsmøde i Aarhus 1. oktober 1995 forlod mange medlemmer partiet, blandt dem Ole Donner, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard samt Pia Kjærsgaard, og 6. oktober dannede de et nyt parti med navnet Dansk Folkeparti. I 1997 omtalte Pia Kjærsgaard varmt Helge Dohrmann, som den eneste hun kunne stole på, da fløjkrigen rasede i Fremskridtspartiet. |
|