Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk maler

Født søndag den 5. november 1893 på Frederiksberg
Død søndag den 2. november 1980 i Listed, Bornholm

Mini-biografi: Var søn af en murer, blev efter skoletiden udlært som maler, kom 1914 på Kunstakademiet i København og modtog undervisning af Julius Paulsen. Viste sine værker første gang 1918 på Kunstnernes Efterårsudstilling, var siden repræsenteret på bl.a. Charlottenborg, hos Kammeraterne og ved udstillinger i Toronto, Göteborg, Oslo og Cincinnati. Helge Nielsen arbejdede i årene 1920-25 som teatermaler, var 1934 medstifter af sammenslutningen Kammeraterne og var formand til 1963. Bosatte sig i midten af 1930'erne i Listed på Bornholms østkyst, hvor det høje lys kom til at præge de stramt opbyggede og koloristisk betonede landskaber og figurbilleder. Nielsen udførte flere udsmykningsopgaver som vægmaleri i Søndermarksskolen i Horsens og i Sindal centralskole samt et freskomaleri i Hjørring seminarium. Sad som medlem og var siden formand i bestyrelsen for Malende Kunstneres Sammenslutning, formand for Kunstnernes statsunderstøttede Croquisskole, medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Ophavsret, medlem siden præsident i Akademirådet, næstformand for undervisningsministeriets kunstkommission og for styrelsen For statens kunstfond. Var en af kulturminister Julius Bomholts nære rådgivere under etableringen af Statens Kunstfond og med til at sikre kunstnernes indflydelse. Modtog bl.a. Eckersberg-medaljen og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog.