© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Henning Koppel | | Dansk billedhugger og designer Født onsdag den 8. maj 1918 i København Død lørdag den 27. juni 1981 i København |
Mini-biografi: Blev oprindelig uddannet på Kunstakademiet som billedhugger, modtog undervisning af lærere som Einar Utzon-Franck og Anker Hoffmann, foretog flere studierejser til Italien og rejste i 1938 til Paris for at blive elev på Académie Rancon. Under 2. verdenskrig opholdt Henning Koppel sig i Sverige, kom hjem efter befrielsen og blev ansat ved Georg Jensens Sølvsmedie. Tegnede de følgende 35 år smykker, bestik og korpusarbejder for dette firma, designet var så smukt og stilrent, at det blev kendt over det meste af verden og opkøbt til fremvisning på adskillige museer. Koppel tegnede også porcelæn for Bing & Grøndahl, glas for Holmegård Glasværk og Orrefors Glasbruk samt ure og lamper for Louis Poulsen & Co. Udstillede første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1935 var siden repræsenteret på adskillige udstillinger også i udlandet, blev mest kendt for sine sølvarbejder som det store Fiskefad, der er helt unikt og i dag koster tæt på en million kroner at anskaffe. Koppel har også skabt en del portrætbuster, bl.a. af hustruen Jytte og af Poul Reumert i rollen som Løjtnant von Buddinge. Koppel blev hædret med 3 guldmedaljer og modtog Lunning prisen i 1953. Niels-Jørgen Kaiser har skrevet bogen I Henning Koppels verden om kunstnerens virke. |
|