Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk arkitekt

Født onsdag den 23. maj 1900 i Gentofte
Død lørdag den 13. juni 1992 i Hellerup, Gentofte

Mini-biografi: Var søn af lægen Louis Frænkel, tog i 1918 eksamen fra Niels Brocks Handelsskole, blev året efter student og cand.phil. Blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i 1920, modtog undervisning til 1928, arbejdede i studieårene hos bygningsinspektør Kristoffer Varming samt stadsbygmester Svend Møller, foretog studierejser til Tyskland, Frankrig, Italien, Palæstina og Ægypten. Henry Frænkel fik i 1931 egen tegnestue, havde i 1930, sammen med sin bror John, skabt opslagsværket Håndbog For Bygningsindustrien, det første af sin art i verden, baseret på saglige, objektive informationer om byggevarer samt projekteringsfaglige spørgsmål og var redaktør til 1964. Måtte på grund af sin jødiske herkomst, flygte til Sverige under 2. verdenskrig, mødte direktøren for den svenske chokoladefabrik Cloëtta og fik til opgave at tegne funktionær, arbejderboliger samt kiosker til fabrikken. Blev i Sverige til 1952 og tegnede pensionistboliger, offentlige bygninger samt anlæg for Ljungsbro Kommune. Frænkel genoptog sin arkitektvirksomhed og tegnede bl.a. en chokoladefabrik for Cloëtta i Danmark. Var gift med en datter af overretssagfører Viggo Lachmann, parret fik ingen børn og oprettede derfor et testamente til støtte og gavn for jødiske institutioner, til forskning af kræftsygdomme, hjertekredsløbssygdomme, til legater samt forskning. Mindefonden skulle især lægge vægt på udveksling imellem Danmark og Israel.