|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hjalmar Helweg  | Dansk læge og professor Født torsdag den 11. februar 1886 i Neenah, Wisconsin, USA
Død torsdag den 11. februar 1960 i Vordingborg |
| Mini-biografi: Student fra Borgerdydskolen i Helgolandsgade i København 1904, cand.med. 1911. Helligede sig straks efter eksamen psykiatrien og fik 1913 Københavns Universitets guldmedalje for en afhandling med titlen Psykiatriens Udvikling i Danmark med særligt Henblik på Harald Selmers Livsværk. Overlæge ved Oringe Sindsygehospital 1919-37, derefter overlæge ved Rigshospitalets psykiatriske afdeling samt professor i psykiatri ved Københavns Universitet til 1951. Tildelt æresdoktorgraden 1929. Helweg beskæftigede sig især med retspsykiatrien og var næstformand for Retslægerådet fra 1937. Udgav en lærebog i retspsykiatri samt afhandlingen Abnorme Enkeltreaktioner (1942). Var ledende ved udarbejdelsen af sindssygeloven af 1938 og af svangerskabsloven af 1956. Ud over sin gerning på hospitalet og universitetet udfoldede Helweg et stort forfatterskab. Blev især kendt for sine tre store personlighedsbeskrivelser: N.F.S. Grundtvigs Sindssygdom (1918), H.C. Andersen. En psykiatrisk Studie (1927) og endelig Søren Kierkegaard (1933), hvor Helweg argumenterer for, at Kierkegaard var manio-depressiv, hvilket vakte betydelig modsigelse. Af hans samlinger af mindre afhandlinger og essays skal nævnes Om Sjælesorg (1932), Om Mennesketyper (1935) og Sjælelige Mekanismer. Fem psykologiske Småafhandlinger (1937). Flere tillidshverv, bl.a. som formand for Dansk psykiatrisk Selskab. Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen. |
|
Oringe Kirkegård, Vordingborg 2013