© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Holger Flach de Neergaard | Dansk civilingeniør og politiker Født mandag den 20. januar 1868 i Göteborg, Sverige Død lørdag den 11. januar 1958 i København |
Mini-biografi: Var søn af en godsejer, blev student 1885 fra Roskilde katedralskole og begyndte på et jurastudie, fortrød og blev i stedet cand.polyt. Arbejdede fra 1891 på Bornholm med anlæggelsen af Hammerhavn, fra 1893 med anlægget af Frihavnen i København. Blev 1894 medindehaver af maskinfabrikken og jernstøberiet Ludvigsen og Hermann, sammen med vennen og kollegaen Aksel Møller, de havde sanitetsanlæg som speciale og drev tillige firmaet Sanitas. Holger Flach de Neergaard blev i 1910 valgt ind i Folketinget, sluttede sig til det moderate højre, blev ikke genvalgt 1913, men var aktiv for at få industrimanden Alexander Foss opstillet og valgt. Foranledigede nedsættelsen af kommissionen om elektrisk drift af Københavns Boulevardbane og nærtrafikken, hvilket banede vejen for den senere S-bane. Var medstifter af A/S Marstal Gasværk og af A/S Badeanstalten, sad i bestyrelsen begge steder og blev formand for badeanstalten, gjorde en stor indsats for at fremme interessen for folkebadet. Tog 1937 initiativet til Dansk Folkeforening for Folkebade og var næstformand, medlem af bestyrelsen for Foreningen af Fabrikanter i jernindustrien, medlem af Dansk arbejdsgiver- og mesterforenings hovedbestyrelse og forretningsudvalg, medlem af Dansk Ingeniørforenings bestyrelse. Neergaard var oversynskommissær for København 1928-45. Var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og Kommandør af 2. grad af Dannebrog. |
|