© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hans Peter Duurloo | Dansk forstander og professor Født søndag den 8. december 1816 på Lille Egede, Boeslunde, Korsør Død onsdag den 28. september 1892 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, blev 1835 student fra Frederiksborg skole, læste teologi og tog kandidateksamen 1845, arbejdede derefter en tid som privatlærer, senere som kommunelærer og opgav helt præstegerningen. Hans Peter Duurloo blev 1850 ansat som medhjælper ved den private taleskole, som lærer ved Det kongelige døvstumme institut, H.V. Dahlerup samme år havde oprettet. Dahlerup blev kort efter feltpræst i Nordslesvig og overlod ledelsen til Duurloo, der havde gode forudsætninger og lærererfaring. På skolen beskæftigede man sig tit med sinker og åndssvage, da det var svært at skelne mellem de af døvhed talehæmmede og de mentalt tilbagestående. Duurloo foretog flere studierejser til udlandet og læste bøger om undervisningen af udviklingshæmmede børn. Blev kendt for sin måde at undervise døve børn sammen med talende og forsøget på at undervise åndssvage børn, hvilket man på den tid mente var umuligt. Ved J.R. Hübertz' død 1855 blev Duurloo ansat som forstander for Gamle Bakkehus på Frederiksberg og varetog posten til 1887, i den mellemliggende tid blev anstalten betydeligt udvidet. Bestyrelsen af døvstumme-skolen overgik til Johan Keller. Duurloo fik 1876 titel af professor og blev 1880 udnævnt til Ridder af Dannebrog. |
|