© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hans Peder Steensby f. Jensen | Dansk geograf, etnograf og professor Født torsdag den 25. marts 1875 i Stensby, Skamby, Fyn Død onsdag den 20. oktober 1920 |
Mini-biografi: Var søn af en husmand, blev 1894 student fra Odense Katedralskole og i år 1900 cand.mag. Virkede herefter som lærer på forskellige skoler i København. Var 1904-05 på studieophold i Berlin, skrev herefter sin disputats Om Eskimokulturens Oprindelse og forsvarede den i 1905 for en doktorgrad. Hans Peder Steensby var 1908 i Algier samt Tunis for at studere vandingskultur og nomadisme, rejste 1909 til Kap York i Nordgrønland for at studere inuitkulturens oprindelse samt vandringsveje. Blev 1911 udnævnt til professor i geografi ved Københavns Universitet og foretog 1913 en rejse til Egypten samt Anglo-egyptisk Sudan. Begyndte at interessere sig for nordboernes Vinlandsrejser, fremsatte en ny hypotese om, hvor Vinland lå og rejste i 1920 til Canada for at undersøge om det eventuelt kunne være her, døde desværre pludselig under hjemturen ombord på skibet Frederik VIII. Steensby leverede flere artikler til Salmonsens Konversationsleksikon og udgav bl.a. Foreløbige Betragtninger over Danmarks Raceanthropologi, Nogle ethnografiske Iagttagelser fra en Rejse i Algier og Tunis 1908, Contributions to the Ethnology and Anthropo-Geography of the Polar Eskimos, The Norsemen's Route from Greenland to Wineland, Fik efter sin død udgivet manuskriptet Om de danske Øers geografiske Udvikling og oprettet et rejsestipendium for geografiske studerende i sit navn. |
|