Mini-biografi: Var datter af zoologen Jonas Collin, barnebarn af departementschef Edvard Collin. Traf på en rejse til Schweiz, sin kommende mand Paul Nalbandiàn, en armenier, der var direktør for et institut, som tog sig af landflygtige unge armenieres opdragelse. De giftede sig i 1904 og året efter debuterede Inga Nalbandiàn som forfatter med bogen Bølgesang en samling digte, udgivet under pseudonymet Nils Ellinger. Da manden i 1909 blev lektor ved Armeniens Statsgymnasium, bosatte familien sig i Istanbul. Under tyrkernes forfølgelse af Armenierne, måtte parret i 1916 sende to af deres børn, alene gennem det krigsramte Europa hjem til Danmark og ved mandens død kort efter, rejste Inga Nalbandiàn også hjem. Udgav tillige digtsamlingen Dønninger, de pædagogiske vejledninger i novelleform Børn. Danske Mødre tilegnet og Barndom. En Bog om Børn, viste her stor Indsigt i barnets psykologi og rådede mødre til at fortælle børnene sandheden. Blev for alvor kendt i 1917, ved udgivelsen af Den store Jammer, der staks blev efterfulgt af De hjemsøgte og Den hvide Mark. Bøgerne gav et rystende Indtryk af tyrkernes forfølgelse af armenierne, vakte opsigt og blev oversat til flere sprog. Inga Nalbandiàn udgav desuden Balkan-Noveller, Marie, Den gyldne Bro og Uden I blive som Børn. |