Mini-biografi: Var datter af en grosserer, ønskede sig en karriere som skuespiller, stod som 15årig på Det Kongelige Teaters scene, som Puk i Shakespeares En Skærsommernatsdrøm, var siden med i bl.a. Henrik Ibsens Gengangere, spillede Columbine i Ludvig Holbergs De usynlige, Agnes i Molieres Fruentimmerskolen og Ida i Gustav Esmanns Den kære familie. Ingeborg Larsen fik sin første filmrolle i 1910 spillede i Tøndebaandsmoden, sammen med Otto Lagoni, medvirkede samme år i Den Dødes Halsbaand sammen med Thorkild Roose, filmen var instrueret af August Blom efter Adam Oehlenschlägers forlæg. Spillede i 1911 sammen med Carlo Wieth i Folkets Vilje, med Lau Lauritzen senior i Frelserpigen, i 1915 med Valdemar Psilander i Kærlighedens Triumf, havde samme år rollen som Nicolai Neiiendams smukke hustru i Dødskysset. Medvirkende i flere stumfilm hos Nordisk Film, hvoraf en var produceret af Constantin Philipsen. Var en tid gift med ingeniør Poul Middelboe, som siden giftede sig med skuespillerinde Gudrun Houlberg. |