© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ingeborg Martha Rode f. Kolling | Dansk maler Født mandag den 25. september 1865 i København Død torsdag den 30. juni 1932 i Englerup, Kirke Sonnerup, Lejre |
Mini-biografi: Var datter af en professor, modtog tegneundervisning af litografen Ferdinand Larsen, blev 1888 optaget på Kunstakademiets kunstskole for kvinder i København, havde som lærer bl.a. professor Viggo Johansen og forlod skolen i begyndelsen af 1894. Viste allerede 1885 sine første værker på Charlottenborgs Forårsudstilling, deltog her flere gange samt på Kunstnernes Efterårsudstilling, Landsudstillingen i Aarhus 1909 samt Kvindelige Kunstneres retrospektive udstilling 1920. Fremviste 1922 en del lægeportrætter på Axelborg i København og var 1930 repræsenteret i Kvindelige Kunstneres Samfund. Tog på studierejse til Berlin, Holland, Paris og Norditalien. Ingeborg Rode malede flere interiører og naturalistiske landskaber i smukke farver, foretrak dog at male portrætter af bl.a. sin mand og datter, havde en sikker fornemmelse for form og personkarakteristik, var respekteret blandt kolleger for sin dygtighed. Modtog midler fra den Raben-Levetzauske fond 1896 og flere stipendier fra Akademiet. Var gift med maleren Gotfred Rode. |
|