| Mini-biografi: Var datter af jernbanefunktionær Erik Eriksen, som døde i en tysk koncentrationslejr, voksede op i Aalborg i en etageejendom med flere enlige mødre, der var i stand til at tage fat om deres liv. Inge Eriksen tog 1957 studentereksamen, studerede sammenlignende litteratur, men opgav studierne og flyttede 1962 til København. Involverede sig i politisk arbejde på venstrefløjen, deltog i opbygningen af Venstresocialisterne, sad i hovedbestyrelsen, blev 1968 ansat på partikontoret. Medlemmerne af partiforeningen var modstandere af leninistiske strukturer og partidisciplin, udgav tegneserier som Folkets truthorn, bladene "Kommunikation" og "På vej mod ekstraparlamentarisme". Inge Eriksen meldte sig ud af partiet 1969, kom på seminariet, afsluttede læreruddannelse 1973 og var kort tid lærer i Gladsaxe, men blev snart forfatter på fuld tid. Begyndte et samarbejde med filminstruktøren Jytte Rex, de lavede 1974 udstillingen Drømmen og den rasende latter og udgav sammen bøgerne Kællinger i Danmark og En kvinde fortæller om sin drøm. Debuterede 1976 selv med romantrilogien Victoria og Verdensrevolutionen, Fugletræet og Silkehavet, skrev 50 bøger og modtog adskillige priser som Otto Benzons forfatterlegat, Science Fiction prisen, Adam Oehlenschläger legatet, Martin Andersen Nexø legatet, Georg Brandes-Prisen, Otto Gelsted-prisen, Henrik Pontoppidans mindefond samt rejse- og arbejdslegater fra Statens Kunstfond, blev 1996 Årets HK-Kunstner. |
Almen Kirkegård, Aalborg 2015