© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ivan Sergejevitj Turgenev | Russisk forfatter Født mandag den 9. november 1818 i Orjol, Rusland Død mandag den 3. september 1883 i Bougival, Frankrig |
Mini-biografi: Var søn af en officer af adelig familie, blev fortrinsvis opdraget moderen og skiftende udenlandske guvernanter, lærte derfor at tale flydende fransk, tysk og engelsk. Studerede til 1838 russisk litteratur og filologi på universiteterne i Moskva samt Sankt Petersborg, 1838-41 filosofi og historie ved Berlin Universitet. Ivan Turgenev var imponeret af det tyske samfund og vendte hjem med den tro at Rusland kunne forbedres gennem idéer fra den vesteuropæiske oplysningstid. Var i modsætning til Tolstoj og Dostojevskij, stærk modstander af den russiske slavehandel. Turgenev udgav 1847 de første noveller i samlingen En jægers dagbog, 1850 kom Et overflødig menneskes dagbog og 1852 det egentlige gennembrud med En jægers dagbog, værkernes samfundskritiske tilløb blev i første omgang overset af censuren. Under Tsar Nikolai I, blev det politiske klimaet vanskeligere, kunstnere, videnskabsmænd samt forfattere blev arresteret og flere tusind russiske intellektuelle flygtede til Europa. Turgenev blev efter en kontroversiel nekrolog over forfatteren Nikolaj Gogol idømt tre års forvisning til familiegodset og forlod derefter Rusland. Boede fra 1857 enten i Baden-Baden eller Paris, gerne nær sin elskerinde, operasangeren Pauline Viardot og dennes mand. Blev en af tidens mest læste forfattere og de fleste af værkerne er oversat til flere sprog, bl.a. til dansk. |
|