© www.gravsted.dk 2003, 2024
| James 1. af England f. James Charles Stuart | Engelsk konge 1603-25 Født onsdag den 19. juni 1566 på Edinburgh Castle, Skotland Død søndag den 27. marts 1625 i Theobalds House, Cheshunt, Hertfordshire, England |
Mini-biografi: Som det eneste barn af Mary Stuart og hendes mand Henry Stuart, blev James som kun etårig udnævnt til konge af Skotland. Blev, da kronerne blev genforenet, tillige konge over England i 1603. Var den første regent fra huset Stuart, da Elizabeth 1. døde barnløs. En af lærerne under opvæksten var poeten George Buchanan, der fik James til at læse bøger på både latin og græsk, hvilket vakte den litterære interesse. Skrev som voksen flere bøger, bl.a. A Counterblast to Tobacco fra 1604, det var den første bog der angreb tobakkens skadelige virkning. Oversatte i 1611 biblen, mange mener stadig at King James Bible er den bedste oversættelse nogensinde. Var som konge despotisk og havde høje tanker om sig selv. Var katolik, men støttede den anglikanske statskirke, hvilket førte til oprør hos katolikkerne. Var heller ikke populær da han nægtede at støtte protestanterne under Trediveårskrigen. Blev i 1589 gift med den 14årige prinsesse Anne af Danmark, datter af Frederik 2. og søster til Christian 4. Anne delte James' interesse for bøger og skuespil. Anne fødte 7 børn, men kun tre overlevede fødslen: James, Elizabeth og Charles, der senere blev konge af England. |
|