Mini-biografi: Søn af Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg og gift 1572 med Sophie af Mecklenburg. Allerede som 2-årig blev Frederik valgt til tronfølger i både Norge og Danmark, og i 1554 fik han sit eget hof på Malmøhus. Da Frederik 2. var ordblind, udfoldede han sig mest fysisk ved jagt og krigskunst. Lavede talrige mageskifter med adelen for at samle krongodset, så driften blev mere rentabel. Lastetolden i Øresund, som blev indført i 1567, var en vigtig indtægtskilde. Kongemagten blev styrket, adelen bedre uddannet og magten symboliseredes med bygningen af Kronborg. Frederik 2. huskes især for sin udenrigspolitik, først med det vellykkede angreb på Ditmarsken, i fællesskab med Adolf 1. Så angrebet på Sverige i 1563, der førte til Den Nordiske Syvårskrig. Målet var at erobre landet, som Niels "Stygge" Krumpen havde gjort det i 1520. Krigen endte uafgjort og der blev sluttet fred i Stettin, i 1570. Trods sin ordblindhed og trang til livsnydelse og druk, må han siges at have klaret sin opgave godt. |