Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk tegner og grafiker

Født tirsdag den 10. juni 1919 i Odder
Død torsdag den 12. juli 2007
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.

Mini-biografi: Gik på Emil Rannows tegne- og maleskole, før hun som 17-årig kom på Kunstakademiet og her fik Aksel Jørgensen som lærer, der blev hendes støtte livet igennem. Allerede som 21-årig debuterede Jane Muus i 1940 på Charlottenborgs Efterårsudstilling og vakte så stor opmærksomhed, at hun med det samme fik bestillinger på illustrationer. Blev tildelt Det franske Statsstipendium og studerede1947-48 utrætteligt museer, udstillinger og gallerier i Paris, ligesom hun på ture i byen samlede inspiration til illustrationer i Jules Romains' roman Paris, der udkom 1949. Jane Muus førte i den tid en slidsom tilværelse og skar xylografierne hjemme på sit hotelværelse. Fik desuden tid til at følge undervisningen på A. Lhotes private malerskole. Opnåede en smuk position herhjemme med sin udtryksfulde grafik, blandt hendes mange illustrationer må fremhæves de elegante træsnit til Paludan-Müllers Scener af Adam Homo (1956), de mørke, stemningsmættede billeder til Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier (1984) samt illustrationerne til Herman Bangs Ved Vejen (1990). Rejste en del i Europa, men søgte også nye indtryk i Rusland, Mexico og USA, hvor hun arbejdede som en diskret iagttager. Kom i 1964 på finansloven. Jane Muus er repræsenteret i Kobberstiksamlingen samt på museer i Paris, London og New York.