| Mini-biografi: Kom, som søn af den franske maler Paul Gauguin, i 1884 til Danmark sammen med sin mor og søskende. Forlod skolen 1895, herefter i marinen og i snedkerlære, svend 1903. Som billedhugger var Jean Gauguin autodidakt, der i Grækenland og Paris studerede kunst på egen hånd på museerne. Venskabet med Kai Nielsen førte til, at han 1910 begyndte at arbejde med småskulpturer i træ. Gauguin fik sit gennembrud på Grønningen i 1915, med en større samling bronzeskulpturer af mennesker og dyr i bevægelse. Udførte i 1921 arbejder i fajance med tinglasur, på Sleiss' keramiske fabrik i Gmunden. Herefter blev den keramiske proces central for Gauguins kunstneriske skaben. Blev i 1923 ansat hos Bing & Grøndahl og virkede her som en af fabrikkens førende kunstnere. I 1927 resulterede et gæsteophold på Sèvres-fabrikken, i arbejder med forskelligt farvede glasurer og i årene herefter, eksperimenterede Gauguin til stadighed med keramikkens polykrome muligheder. Af hans bronzestatuer kan nævnes Diskoskaster (1927), Bokser (1921), Fodboldgruppe (1935), Fodboldspiller (1938), Rådyr, der klør sig (1939) og Rå med diende kalv (1939). Desuden springvandsgruppe: Havmand og havfrue (glaseret stentøj 1928), Havhesten (fontæne i porcelæn 1935), Sankt Georg og dragen (roche céramique 1928) m.fl. |
Vestre Kirkegård, København 2004
