| Mini-biografi: Var søn af en ølhandler, var intelligent og flittig, blev derfor tidlig i stand til at forsørge sig selv. Arbejdede som ekstraskriver i generaltoldkammer- og kommercekollegiet, fra 1815 i samme job ved Københavns politiret, tog 1816 juridisk eksamen for ustuderede, blev på Anders Sandøe Ørsteds anbefaling udnævnt til kopist, blev 1818 fuldmægtig. Johannes Ephraim Larsen fortsatte jurastudiet, tog 1825 embedseksamen, avancerede 1826 til politisekretær, 1828 til politiassistent. Studerede retshistorie, udgav 1825 Yderligere Undersøgelser om Christian II’s Love, med udgangspunkt i J.L.A. Kolderup-Rosenvinges undersøgelser, siden kom Bidrag til de gamle danske Provinsial-lovbøgers Historie. Larsen udnævntes 1831 til professor ekstraordinær i lovkyndighed, 1836 til professor ordinær og assessor i konsistorium, 1856 til justitiarius i højesteret, var et par perioder rektor ved Københavns Universitet. Blev 1850 efor for den arnamagnæanske stiftelse, var medlem af Det kongelige Danske selskab for fædrelandets historie og sprog, formand for Den danske historiske Forening, for Det historisk-genealogiske selskab, medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Blev medlem af stænderforsamlingerne, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, af Folketinget, Landstinget og var 1955 formand for Rigsretten i sagen mod ministeriet A.S. Ørsted, blev kort før sin død udnævnt til præsident for Højesteret. Fik titel af etatsråd og konferensråd og blev Ridder af Dannebrog. |
Assistens Kirkegård, København 2015