Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2022

Dansk læge, overkirurg og professor

Født torsdag den 28. september 1854 i Vejle
Død onsdag den 24. april 1935 på Frederiksberg

Mini-biografi: Var søn af en skoleinspektør, blev i 1872 student i Horsens, læste derefter medicin, tog eksamen i 1879 og gjorde kandidattjeneste på Almindelig Hospital i København. Blev reservelæge ved Garnisons Sygehus, var 1881-82 prosector anatomiæ hos professor J.H. Chievitz og derefter et par år kandidat på Kommunehospitalet. Jens Schou forsvarede i 1884 sin disputats Undersøgelser om den periphere marvholdige Nerveprimitivtraads Bygning for en doktorgrad. Var til 1887 reservekirurg på Frederiks Hospital under Mathias Saxtorph samt Oscar Bloch, derefter prosector chirurgiæ hos Saxtorph. Konkurrerede i 1899 om professoratet i operativ kirurgi efter Peter Plum, men tabte til Thorkild Rovsing og fik først titel af professor året efter. Virkede som overkirurg på Skt. Josephs Hospital, havde egen kirurgisk praksis i sin privatklinik i Gothersgade, var i årene 1899-1906 livkirurg hos kong Christian IX, holdt foredrag om kirurgiske emner i Medicinsk Selskab, var medredaktør af Ugeskrift for Læger og under professor J.H. Chievitz' sygdom, konsulent ved Camillus Nyrops Etablissement. Havde fra 1910 en meget søgt privatklinik på Martinsvej, der siden blev kommunal fødeklinik. Jens Schou testamenterede det meste af sin anselige formue til Lægernes Enkekasse. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt til Kommandør af 1. grad.

Vestre Kirkegård, København 2022
© www.gravsted.dk (foto:flm)
portræt © Det Kongelige Bibliotek