Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk læge og professor

Født tirsdag den 19. maj 1829 i København
Død tirsdag den 2. marts 1915 i København

Mini-biografi: Var søn af en præst, blev 1848 student fra Metropolitanskolen, studerede medicin og måtte i sine studieår virke som konstitueret underlæge i hæren under 1. Slesvigske krig og som koleralæge under den store epidemi 1853. Tog 1854 lægeeksamen, var til 1856 kandidat ved Frederiks hospital, videreuddannede sig ved studier i Paris, Würzburg, München og Wien. Blev 1858 kandidat ved fødselsstiftelsen hos Carl Levy og samme år praktiserende læge i Korsør, var samtidig distrikts- og stadslæge. Peter Plum tog 1863 til København, blev ansat ved Frederiks Hospital under overkirurg Andreas Buntzen, var under krigen 1864 overlæge ved et lazaret på Kronborg, derefter igen reservekirurg. Forsvarede 1866 sin disputats Om Brokincarceration for doktorgraden og var samme år med som livlæge for prinsesse Dagmar til St. Petersborg. Åbnede 1867 praksis i København, oprettede året efter kirurgisk-gynækologisk privatklinik sammen med Frantz Howitz. Var medredaktør af Hospitalstidende, skrev en del artikler om bl.a. lægeforholdene i Rusland og ovariotomi, var docent i operativ kirurgi, blev 1872 lektor. Havde fra 1876 en mindre kirurgisk hospitalsafdeling på Frederiks Hospital, blev 1880 ordinær professor i operativ kirurgi. Plum blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt til Kommandør af 2. og 1. grad.