| Mini-biografi: Var søn af en præst, blev student 1867 og cand.theol. 1873, blev i studietiden førende i Foreningen X, en gruppe af grundtvigske studenter, der var kirkeligt indstillet og tog afstand fra kulturradikalisme og brandesianisme. Jørgen Monrad var en kort tid ansat som lærer i København, blev 1875 kapellan i Farum, tre år efter sognepræst i Lem ved Salling, 1883 i Køge, afløste 1890 sin svigerfar C.J. Brandt i Vartov. Efter C.F. Tietgens udtrykkelige ønske blev Monrad i 1894 Marmorkirkens første sognepræst, i den hensigt at Vartovmenigheden skulle have sæde her, den splittedes dog og nogle af menigheden dannede Københavns valgmenighed. Monrad blev redaktør for Dansk Kirketidende 1890, var en dygtig skribent, leverede ugentligt lune og vittige kommentarer til aktuelle forhold, var skarp men loyal over for andre kirkelige retninger, undtagen venstregrundtvigianismen. Monrad ønskede at præsteløftet skulle afskaffes, at kirken skulle være rummelig og for alle, var dog så konservativ i sin tro, at fraskilte blev nægtet en kirkelig vielse. Fik udgivet sine synspunkter i Folkekirkelige Overvejelser 1902, udgav desuden Studier over grundtvigske Digte, Polemiske Prædikener, et salmebogstillæg, tale fra Rigsdagens åbning, Minder fra Frederikskirken, talerne fra A.D. Jørgensens begravelse og C.F. Tietgens. Posthumt udkom Monrads Fasteprædikener. |
Vestre Kirkegård, København 2013