Mini-biografi: Var søn af en snedker, etablerede sammen med sin hustru Nanna Ditzel, i 1946 en tegnestue, hvor de gennem 1950'erne designede en lang række eksperimenterende møbler, i materialer som krydsfiner, glasfiber og skum. De deltog for første gang i Københavns Snedkerlaugs Udstilling i 1944, vandt 2. præmie i 1945 og var jævnligt repræsenterede indtil 1968, hvor laugets udstillinger ophørte. Deres møbler blev belønnet med hæderspriser, både herhjemme og i udlandet: Lunningprisen i 1956, flere sølvmedaljer ved Triennalen for Design i Milano og i 1960 en guldmedalje samme sted. De var som par nærmest en siamesisk ikon for det moderne efterkrigsliv, i den kunst-og-design-orienterede øvre del af middelklassen. Med et forbilledligt samarbejde, både professionelt og i hjemmet, blev deres eget dagligliv inspiration for udkast og produktion af moderne møbler eller boligindretning. Ikke bare barnestolen og de kulørt emaljerede gryder med trådhank, men også helt nye måder at sidde-ligge afslappet, på kvadratiske brikse og i polstrede løsdele. De skabte også mange smykker og var medvirkende til, at begrebet Dansk Design blev kendt ud over Danmarks grænser - ikke mindst i USA - og at smykker fik deres selvstændige plads indenfor kunsthåndværket. |