© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Jørgen Seefeld  | Dansk rigsråd og bogsamler Født torsdag den 7. marts 1594 på Refsnæsgård, Kalundborg Død fredag den 28. februar 1662 i København |
Mini-biografi: Var søn af Christoffer Lauridsen Seefeld til Refsnæs, slægten var lavadelig og havde taget navn efter deres våbenskjold, som viste tre søblad, der var belagt med en bjælke. Jørgen Seefeld begyndte sin karriere som sekretær i Det Danske Kancelli, blev i 1630 udnævnt til landsdommer og fik ti år senere tillige titel af rigsråd. Befandt sig i 1652 blandt hovedkræfterne bag afsættelsen af Corfitz Ulfeldt, der stod anklaget for underslæb og konspiration mod Frederik 3. Seefeld interesserede sig for at læse, var passioneret bogsamler og fik med tiden anskaffet sig mere end 26.000 bind til sit imponerende bibliotek på Ringsted Kloster, formodentlig den største privatsamling af bøger i Danmark. |

|