Mini-biografi: Var søn af provst Johan Exner, deltog i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig, blev arresteret af Gestapo, mishandlet i to uger, indsat i Frøslevlejren og lige før krigens afslutning overført til Sverige. Johannes Exner blev 1945 student, gik på Landbohøjskolen 1945-48, derefter på Kunstakademiets Arkitektskole til 1954, arbejdede for Vilhelm Lauritzen og Mogens Koch. Åbnede sammen med hustruen Inger Exner egen tegnestue 1958, parrets første store opgave var Sankt Clemens Kirke i Randers, siden kom bl.a. Hald Ege Kirke i Viborg, Nørrelandskirken i Holstebro, Præstebro Kirke i Herlev, Islev Kirke ved København og Gug Kirke ved Aalborg, Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet i Holstebro, Rønne Theater, flere restaureringer, især af kirker samt Koldinghus' genopbygning. Johannes Exner var medlem af bestyrelsen for Akademisk Arkitektforening, af Selskabet for kirkelig kunst, af det særlige kirkesyn for Odense domkirke og Maribo domkirke, af bestyrelsen for Foreningen til Kirkegårdskultur, repræsentantskabet for Foreningen for Bykultur i Aarhus, af Aarhus kommunes bygningsbevaringsudvalg, formand for akademirådets udvalg for kunst i kirker, medlem af Nordisk klokkekomité, af repræsentantskabet i Det danske Orgelselskab. Blev 1965 lektor og leder af restaureringsafdelingen på Arkitektskolen i Aarhus, var fra 1984 professor og blev 1985 Ridder af Dannebrog. Var bror til guldsmeden Bent Exner. |