Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk arkitekt

Født mandag den 13. marts 1882 i København
Død torsdag den 9. februar 1961 i Næstved

Mini-biografi: Var søn af en professor, blev 1899 student fra Schneekloths Skole og kom i lære som murer. Gik på Teknisk Skole, blev optaget på Kunstakademiet i København 1901 og modtog undervisning til 1910. Arbejdede i studietiden for Anton Rosen, Valdemar Schmidt, Carl Brummer og Gotfred Tvede og foretog studierejser til Italien, Frankrig og Belgien, besøgte siden også Tyskland. Johannes Tidemand-Dal åbnede egen tegnestue i Næstved straks efter færdiggørelsen af sin uddannelse og blev en produktiv og alsidig arkitekt, der satte sit præg på byen. Tegnede bl.a. Skt. Elisabeths Hospital, Hotel Garvergården, vandtårn, politimesterboligen, flere villaer og katolske kirker. Stod for restaureringen af Helligåndshuset fra 1400-tallet og Kompagnihuset, der stammer fra 1500-tallet og i dag er museum. Deltog bl.a. i udstillinger på Charlottenborg, i Stockholm, Brooklyn, London og var repræsenteret ved Bygge- og boligudstillingen i Forum 1929. Tidemand-Dal modtog C.F. Hansens opmuntringspræmie samt K.A. Larssens og Hustru legat. Havde flere tillidsposter i Næstved: var medlem af bestyrelsen for Turistforeningen, formand for Museumsforeningen, Industriforeningen og Teknisk Skole, formand i Dansk Ligbrændingsforening, Sydsjælland, i Sydsjællands Pionerforening, medlem af landvæsenskomitéen angående vandindvindingsretten for byer i Sydsjælland, på Møn og Lolland-Falster, sad i Erhvervsrådet fra 1941.