Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter, journalist, redaktør og præst

Født onsdag den 22. september 1756 i Kalundborg
Død onsdag den 10. januar 1821 i Fanefjord, Møn

Mini-biografi: Var søn af en sognepræst, modtog først hjemmeundervisning af faderen og en privatlærer, kom 1771 i Roskilde Skole, blev dimitteret herfra 1775. Studerede herefter især de skønne videnskaber, der omhandler poesi, veltalenhed og kunst. Virkede i studietiden som timelærer i flere af Københavns større skoler. Fik 1782 teologisk eksamensbevis og plads på Valkendorfs Kollegium, blev i slutningen af året huslærer i Hørsholm hos kammerherre Christoph Hartvig von Linstow. 1785 ansat som residerende kapellan i Stubbekøbing, året efter i Fredensborg og blev 1788 sognepræst i Fanefjord på Møn. Johan Paludan havde en betydelig litterær virksomhed, især i teologisk og historisk retning. Udgav en oversættelse af Fuldstændig praktisk Catechismus om den hellige Ægtestand på 600 tættrykte sider, Undersøgelse af Aarsagerne til Tjenestefolkets moralske Fordærvelse, Samlinger for Theologer, efter Tidernes Fornødenhed og den nyeste Litteraturs Aand i to bind, der mest bestod af bearbejdelser efter tyske skrifter. Blivende værdi har imidlertid den udførlige Forsøg til en antiqvarisk, historisk, statistisk og geographisk Beskrivelse over Møen i to 2 bind med kort og kobberstik. Den blev udgivet posthumt af sønnen, landskabsmaleren Hans Jacob Paludan, der bearbejdede manuskriptet og tilføjede nogle forbedringer. Johan Paludan var fra 1813 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.