© www.gravsted.dk 2003, 2024
| John (Johan) Ericsson | Svensk opfinder Født torsdag den 31. marts 1803 i Långbanshyttan, Långban, Filipstad, Värmland, Sverige Død fredag den 8. marts 1889 i New York City, New York, USA |
Mini-biografi: Var søn af en bjergværksarbejder og bror til Nils Ericson, kom med faderen på arbejde, lærte om mekanik, men fik ellers ingen undervisning. Begyndte tidligt at tegne og fremstille små modeller af maskiner, blev kadet i flåden og elev ved kanalbygningsprojektet, var som 14årig nivellør med egen virksomhed. Udførte tegninger af værktøj og redskaber og opfandt nye, der krævede en del indsigt i matematikkens og naturvidenskabens love. John Ericsson blev i 1821 fændrik og snart efter løjtnant, opmålte og kortlagde Norra Sverige, blev 1827 udnævnt til kaptajn. Arbejdede på en del opfindelser, tog i England patent på en dampkedel med rør, hvilket førte til udviklingen af et damplokomotiv. Deltog 1829 i en konkurrence mellem forskellige damplokomotiver, arrangeret af Liverpool-Manchester-banen. Ericssons lokomotiv Novelty var hurtigst i flere dage, men gik i stykker på sidste konkurrencedag, så en engelsk ingeniør vandt. Næste opfindelse var en dampsprøjte til brandvæsnet, siden kom en dampkondensator og en skibspropel med to skruer. Ericsson flyttede i 1839 til Amerika for at få propellen godkendt og blev boende. Var medlem af Kungliga Krigsvetenskapsakademin, Kongelige Svenske Videnskabernes Akademi og æresdoktor ved Lunds Universitet. Både i Sverige og USA er der rejst flere monumenter til ære for Ericsson. |
|