© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Thomsen Jensen | Dansk maler Født mandag den 22. december 1862 på Skanderborg Ladegård Død onsdag den 22. juli 1925 i Vejlby, Aarhus |
Mini-biografi: Var søn af en proprietær, kom efter skoletiden i lære ved landbruget, rejste siden til København, kom i lære som maler og gik på Teknisk Skole. Blev 1880 optaget på Kunstakademiet, modtog undervisning til 1883 og videreuddannede sig derefter til landskabsmaler hos Vilhelm Kyhn. Jens Thomsen Jensen viste sine værker første gang 1885 ved Charlottenborgs Decemberudstilling og deltog igen ved Forårsudstillingerne flere gange. Var repræsenteret på Nordisk Kunstudstilling i København 1888, ved verdensudstillingen i Paris 1889 med maleriet Den dybe bæk og med Vinterdag i en skovkløft i Chicago 1893, deltog tillige ved Kleis' Høstudstilling i København 1892. Malede nogle få portrætter, men ellers mest landskabsbilleder ofte med motiver fra Skanderborg og omegn, fik derfor tilnavnet "Skanderborg-Jensen". Pådrog sig år 1900 en sygdom og var ude af stand til at arbejde i 5 år, men begyndte igen 1915 efter at være flyttet til København, var fra 1919 bosat i Vejlby ved Århus. Thomsen Jensen modtog Akademiets præmie, midler fra Den Hielmstierne-Rosencroneske stiftelse og fra Den Raben-Levetzauske Fond. |
|