Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk virksomhedsgrundlægger og fabrikant

Født lørdag den 31. marts 1860 på Frederiksberg
Død lørdag den 28. juli 1934 i Askov, Vejen

Mini-biografi: Søn af maleren Constantin Hansen og bror til Elise Konstantin-Hansen. Polyteknisk adgangseksamen 1877 og derefter uddannet til maskinkonstruktør. Var 1885-86 elev på Askov Højskole og mødte her sin tilkommende hustru, Margrethe Schrøder, datter af forstanderen Ludvig Schrøder, samt Margrethes bror, Jens Schrøder. De to unge mænd tog til England og USA for at studere mejeridrift og startede ved hjemkomsten 1888 en produktion af maskiner til de mange andelsmejerier, som blev oprettet på den tid. Virksomheden kunne allerede efter få år levere alt det maskineri, som krævedes til drift af et mejeri. I 1905 blev firmaet overtaget af De Danske Mejeriers Fællesindkøb, som fortsatte virksomheden under navnet De Danske Mejeriers Maskinfabrik (DDMM) med de to stiftere som direktører. Konstantin-Hansen var teknisk direktør indtil 1933. Efter flere fusioner er firmaet nu en del af den verdensomspændende virksomhed SPX Corporation med danske afdelinger i Kolding, Silkeborg, Brøndby og Søborg. Konstantin-Hansen var medlem af Kolding Byråd for Venstre i to perioder og var stærkt involveret i oprettelsen af jernbanelinien Kolding-Troldhede, var her formand for bestyrelsen til 1928. Blandt en række andre tillidshverv var han formand for Kolding Kunstforening fra 1929 til sin død.