© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Elise Konstantin-Hansen f. Constantin-Hansen | Dansk maler og keramiker Født tirsdag den 4. maj 1858 på Frederiksberg Død mandag den 25. februar 1946 i Ågård, Kolding, Vejle |
Mini-biografi: Datter af maleren Constantin Hansen, søster til Karl Kristian Konstantin-Hansen. Viste tidligt kunstneriske evner og blev elev af faderen samt af Christen Dalsgaard og Laurits Tuxen. Desuden på Vilhelm Kyhns Malerskole for Kvinder samt studier i Paris. Debuterede 1882 på Charlottenborg, medstifter af Den frie Udstilling og udstillede på denne fra 1893 til 1928. Studierejser til Italien 1891 og til Grækenland 1894-95 sammen med Niels Skovgaard og hustru. Fra 1899 lærer på Ågård Folkehøjskole ved Kolding. Stilistisk var Elise Konstantin-Hansen naturalist, men impulser fra japansk kunst og fra Jugend-stilen førte frem til et mere personligt udtryk, som er blevet kaldt dekorativ naturalisme. I et samarbejde med bl.a. Thorvald Bindesbøll beskæftigede hun sig i en periode meget med keramik og var her nyskabende med en ornamentik, hvor hun anvendte tang, søstjerner, fugle og andre dyr og planter som motiver. Elise Konstantin-Hansen er repræsenteret på bl.a. Kunstindustrimuseet i København, Randers Museum, Vejen Museum og Skovgaard Museet i Viborg. Udgav erindringsbøgerne Smaa Kapitler af et langt Liv (1935) og Samliv med dansk Kunst (1937). |
|