© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Karl Merrild | Kgl. Dansk solodanser og lærer Født onsdag den 13. marts 1889 i København Død tirsdag den 16. januar 1973 i København |
Mini-biografi: Var søn af en skræddermester, kom som 7årig ind på Det kongelige Teaters balletskole, fik som lærer balletdanser Waldemar Price. Debuterede 1905 som Pulcinello i Pontemolle og blev 1907 fastansat ved teatret. Karl Merrild udførte herefter flere solopartier, i bl.a. Blomsterfesten og Den lille Havfrue, var en høj mand og virkede leddeløs, men havde dog fuld kontrol over sin krop, blev 1915 udnævnt til solodanser. Var en teknisk dygtig danser med en evne til at skabe en karakter og fremføre den på fantastisk vis, stod i farverig modsætning til udfoldelsen af ynde og skønhed i balletterne. Viste det bl.a. som Veramadeva i Lackschmi, Coppelius i Coppelia, kancelliråden i Den lille Idas Blomster og satyren i Artemis. Merrild forlod balletten i 1934 og dansede til afsked sin debutrolle og Harlekin i Drømmebilleder. Fortsatte sit virke på teatret som lærer ved balletskolen, iscenesatte bl.a. pantomimen Den fortabte Søn, Et Satyrspil, sine egne Veni Vidi Vici!, en Harlekinspøg og karakterballetten Nips med musik af Harald Agersnap. Medvirkede 1912 i to stumfilm: Zigeunerorkestret og Det blaa Blod. Var formand for Balletforeningen 1922-34 og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Havde Karl Merrilds danseinstitut i Tordenskjoldsgade og underviste her sammen med sin hustru Mathilde Merrild. |
|