Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Tysk/Dansk maler

Født fredag den 18. december 1908 i Kiel, Tyskland
Død torsdag den 1. april 1982 på Madeira

Mini-biografi: Tog efter studentereksamen i Hamburg til København og gik på malerskole hos Gustav Vermehren og Rostrup Bøyesen 1926-31 og derefter på Kunstakademiets grafiske skole i 1931. Som tysk statsborger blev Niemann i 1942 sendt til Østfronten, men overlevede og fortsatte efter krigen sit arbejde i Danmark. Gjorde sig bemærket som maler, men arbejdede også med tegning og keramik. Motivkredsen var den rolige dagligdag på landet, hvor han boede, byernes gader og torve med pulserende liv, alt sammen i en ekspressionistisk gengivelse med komprimerede bygninger, bjerge og træer, der lukker sig næsten klaustrofobisk om personerne. Den stilfærdige farveholdning brydes af smældende farveindslag, der virker stærkt. Niemanns billeder fra de nordiske kan virke ret tunge, mens han i motiver fra sine rejser i Egypten, Tunis, Marokko og Gambia påvirkedes af den lokale kraftige kolorit. Niemann benyttede sig også af collage i bymotiverne, hvor påklæbede papirstumper med tekst optræder som plakater, skilte eller lignende. Af hans billeder kan nævnes Snekastere (1952), Esbjerg Havn (tegning 1954), Opstilling med gul kande (1955), Forårsdag i skoven (1956), Fortovsrestaurant i Stockholm (1957), Solskin i atelieret (1957), Vinterdage i landsby (1958), Loppetorv i Paris (1959), Fra Lofoten (1959), Jugoslavisk bondekone (1960) og Sydspansk by (1966).