© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Edward Kelvin Thybo-Lindemann | Dansk forfatter Født søndag den 6. august 1911 i Kainsk, Sibirien, Rusland Død onsdag den 8. september 2004 |
Mini-biografi: Blev født af danske forældre i Sibirien, men voksede op i Danmark fra 1916. Lindemanns debut var romanen En håndfuld babies (1931), men det egentlige gennembrud kom med den historiske roman Huset med det grønne træ (1942), der vandt halvdelen af 1. præmie i Hasselbalchs romankonkurrence. Denne farverige roman om en københavnsk købmandsgård fra den danske guldalder, var i sin tid meget læst. Det samme gælder Gyldne kæder (1943), der fik kollegernes ærespris. Det kan vel frihed bære (1943) handler om svenskernes besættelse af Bornholm, under Frederik III, og om bornholmernes frihedskamp, men er et tydeligt angreb på de tyske besættelsestropper i Danmark. Den blev beslaglagt af den tyske censur 30. august 1943. Under pseudonymet Alexis Hareng, udgav Lindemann i 1953 novellesamlingen En aften i kolera-året. |
|