Mini-biografi: Var søn af en fabrikant, blev 1904 student i Aalborg, 1910 cand.mag. og blev straks efter eksamen, lærer ved Plockross' skole i Hellerup. Kom 1913 til Kolding højere almenskole, udnævntes til lektor 1919. Kjeld Galster blev 1922 bestyrer af forskolen til Kolding højere almenskole, udgav samme år Ingemanns historiske Romaner og Digte, 1924 kom Ingemann og Atterbom, En Brevveksling. Forsvarede 1927 disputatsen Fra Ahasverus til Landsbybørnene for en doktorgrad, udgav 1930 Carsten Hauchs Barndom og Ungdom, 1931 Svend Grathe, 1933 H C Andersen og hans Rektor, 1935 Carsten Hauchs Manddom og Alderdom, 1936 Ørnevisen, 1937 Paulus Heliæ mod Kristian II, 1940 Aalborg Katedralskole 1540-1940, 1945 Aalborg Katedralskole under Besættelsen, 1952 H C Andersen politisk og nationalt, 1956 Strid mellem danske og holstenere om mindesmærker for Niels Ebbesen og for Grev Gert omkring 1840. Skrev desuden en del pædagogiske og videnskabelige afhandlinger til især Vor Ungdom og Edda. Galster var i årene 1936-55 rektor for Aalborg katedralskole, sad i to år som redaktør af Gymnasieskolen, var medlem, siden næstformand af bestyrelsen for Sønderjysk Forenings Aalborg afdeling, formand for "Norden" Aalborg afdeling, for Aalborg fadderskab for Uge sogn og for Historisk Samfund for Himmerland og Kær Herred. Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. |