© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Klaus Henrik Pagh | Dansk skuespiller, instruktør, producent og teaterdirektør Født mandag den 29. juli 1935 i Hørsholm Død tirsdag den 8. december 2020 i Hellerup, Gentofte |
Mini-biografi: Klaus Pagh kom allerede som ganske ung til filmen, fik sit gennembrud i Johannes Allens film Ung Leg fra 1956, fik sit store folkelige gennembrud i Soldaterkammerater-filmene og medvirkede i 5 af dem. Var blevet voldsom berømt og kendt som Danmarks James Dean, men valgte alligevel at uddanne sig. Læste hos Søren Weiss og blev skuespiller fra Odense Teater i 1962, var i 1965 med til at skabe H.C. Andersen-spillene i Odense, sammen med sin onkel, skuespilleren Freddy Albeck og fik vakt sin interesse for at producere samt instruere. Startede med at spille revy, både i Cirkusrevyen og på ABC-teatret, var teaterdirektør sidstnævnte sted 1974-82 og opførte adskillige farcer samt lystspil med flere af datidens store stjerner som Dirch Passer, Jørgen Ryg, Lisbet Dahl og Claus Ryskjær. Medvirkede op igennem 1970'erne i større roller på film, som i Mig og Mafiaen samt Piger i trøjen 2 og var direktør for Tivolirevyen 1981-87. Pagh var gift 3 gange, første gang med skuespillerkollegaen Sonja Oppenhagen, fik i dette ægteskab datteren Anne Oppenhagen Pagh, der også er skuespiller, blev far til 4 børn, fik det sidste som 69årig. Giftede sig for sidste gang i 2007 med Nancy Pagh og adopterede dennes datter Pawarisa. |
|