© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Knud Peder Buchardt f. Pedersen  | Dansk forfatter og journalist Født tirsdag den 24. juli 1934 i København Død søndag den 8. juni 2003 |
Mini-biografi: Fik efter endt skolegang en uddannelse som radiotelegrafist, men valgte i 1956 at skifte levevej og fik ansættelse som journalist på det socialdemokratiske blad Frit Folk i Fredericia. Knud Buchardt blev i 1960 ansat ved Ekstra Bladet, beskæftigede sig de næste 24 år med at dække kriminalstof samt retssager. Var i 1965 med til at lave boligkampagnen, som indbragte Ekstra Bladet Cavling-prisen og fik ordet "bolighaj" tilføjet det danske sprog. Blev siden ansat ved Radioavisen, tog sig her af social- og retsstoffet i 10 år og kom i 1996 til arbejderbevægelsens dagblad Aktuelt. Buchardt leverede sammen med Anders Refn, Flemming Quist Møller, Claus Rohweder, Thomas Winding, Anders Bodelsen og Peter Ronild, manuskript til filmen Strømer med Jens Okking og udgav i år 2000 bogen Det kriminelle hjerte. |

|