© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Knud Aage Gleerup | Dansk billedhugger og maler Født mandag den 1. december 1884 i København Død mandag den 17. oktober 1960 i Søllerød |
Mini-biografi: Var søn af en farmaceut, var kunstnerisk anlagt og modtog lidt undervisning hos Carl V. Meyer, var ellers autodidakt. Var som ung mest optaget af at male landskaber og lave træsnit af især børn. Fandt siden sit ståsted som billedhugger og skabte her sine mest kendte værker af personer fra det kulturelle samt politiske liv i Danmark. Deltog første gang i Charlottenborgs Forårsudstilling i 1926, var repræsenteret her flere gange samt ved Kunstnernes Efterårsudstilling i 1927 og ved et par separatudstillinger. Modtog ved Olympiadeudstillingen i Berlin 1936, et hædersdiplom for sin statue af svømmeren Ragnhild Hveger. Knud Gleerup skabte desuden portrætbuster af komponisten August Enna, undervisningsminister F.J. Borgbjerg, forfatteren Harry Søiberg, maleren Niels Bjerre og digteren Johan Skjoldborg samt et portræt i relief til sidstnævntes gravsten. Gleerup forsøgte sig en enkelt gang også som forfatter og fik i 1942 udgivet romanen Omkring Hjørnet. |
|